Hvad er mental sundhed?
En kort definition
Mental sundhed er et mål for hvordan man trives. Det dækker altså både ens evne til at håndtere hverdagens problemer og hvordan man indgår i fællesskaber m.m. Du har altså ikke nødvendigvis en høj mental sundhed, bare fordi du ikke har en psykisk sygdom. Ligesom at du ikke nødvendigvis er en sund person der spiser rigtig og dyrker motion, bare fordi du ikke er forkølet.
skrevet af: Kristian D.
Oddershede.
Hvorfor er det vigtigt?
I perioder kan ens mentale sundhed være lavere end ellers. Det kan skyldes at man oplever en mere stresset hverdag, sorg over død i familien eller at man ikke kan lave de ting man plejer pga. Corona pandemien. Der er ikke noget galt i at ens mentale sundhed er lavere i en periode, mens hvis den ikke kommer op igen og man fortsat er stresset eller fanget i sorgen i længere tid, har man højere risiko for at udvikle en psykisk sygdom (bl.a. depression og angst). Derfor er sundhedsstyrelsen såvel som mange andre i gang med at forebygge udviklingen af psykiske lidelser, og styrke den mentale sundhed.
En intro til den mentale sundhed
At holde sig mentalt sund
Hvordan man holder sig selv mentalt sund kan dog være svært at forholde sig til. I det følgende vil vi dykke ned i hvilke muligheder man har for at søge hjælp i psykologiens verden, når man har det svært, og afklare hvad ordene diagnoser, psykolog og psykiater egentlig dækker over. Hvis du vil læse mere om råd til selvhjælp så klik på knappen.
Diagnoser
Diagnoser er som en masse forskellige kasser. I virkeligheden er alle mennesker forskellige, men for bedre at kunne hjælpe folk, har man i psykologiens verden skab et kassesystem. Der er altså en masse forskellige kasser og når man får en diagnose, sker det ved at man bliver puttet i den kasse der passer bedst på en selv.
En person kan f.eks. godt have dianogsen ADHD. Vedkomne er altså blevet puttet i den kasse, fordi han/hun har en del træk, der passer på en person med ADHD. Derfor kan en anden person der også har ADHD sagtens være meget forskellig, men de to passer stadig bedst i samme kasse.
Nedenstående er 3 eksempler på diagnoser/kasser som kan blive placeret i. Når først man har fundet ud af at man passer i en af kasserne kan man få den hjælp man har brug for, baseret på hvad der har virket for andre i samme kasse.
Depression
Depression er en psykisk sygdom. Den viser sig ved, at man er vedvarende nedtrykt, har nedsat lyst og interesse, nedsat energi og er mere træt end normalt.
Angst
Angstlidelser er hyppige, men hvis de ikke behandles, kan det påvirke en rigtig meget. Når man har sygelig angst, udløses symptomerne på angst lettere og/eller kommer helt uden varsel.
ADHD
ADHD er en medfødt lidelse, og symptomerne viser sig før 7-årsalderen og fortsætter op i voksenårene. I mellem/svære tilfælde er der god effekt af ADHD-medicin.
Psykolog? Psykiater? Terapeut?
Psykologer
Psykolog er en beskyttet titel, som gives til personer, som har gennemført en universitetsuddannelsen i psykologi. Personer der har anden uddannelse eller har taget kurser og workshops inden for psykologi og terapi, kan godt kalde sig selv eksempelvis psykoterapeuter eller terapeuter, men ikke psykologer. Derfor kan man med titlen ”psykolog”, ligesom med titlen ”læge”, stole på, at personen har gennemført den nødvendige uddannelse og oplæring til at varetage psykologrollen.
Dem med blokken
Psykologer er typisk dem der snakker på film, hvor de sidder og snakker med en person der ligger i en sofa, mens de skriver ting på en blok papir. Psykologens rolle er gennem samtale, at hjælpe folk med deres problemer og forsøge at løse dem gennem samtale. I den process har “patienten”, altså personen man forsøger at hjælpe, typisk fået stillet en diagnose inden af en psykiater. Det er nemlig kun en psykiater der kan stille en diagnose. Ofte kan personen derefter blive hjulpet på vej gennem samtaler og andre psykologiske metoder. En psykolog har dog ikke mulighed for, ved folk der har det særligt svært, at give dem medicin til at hjælpe dem, med deres psykiske problemer. Dette er ligesom at stille diagnoser en del psykiaterens job.
Psykiater
På samme måde som titlen “psykolog” er en “psykiater” en beskyttet titel, men modsat psykologer kan psykiatere give diagnoser og udskrive medicin til patienter. Dette må de da det kræver en udannelse i medicin og lægevidenskab, at læse specialet som psykiater. Derefter kan psykiateren sender patienterne videre til psykologer for at modtage samtaleterapi. Psykiatere arbejder oftest selv videre med personer med svære psykiske lidelser som for eksempel skizofreni, psykoser og personlighedsforstyrrelser, hvor medicinsk behandling er nødvendig. Psykiatere bruger dog også mange af de samme metoder som psykologer som led i deres behandling, og anvender altså både samtale og medicin til at hjælpe deres patienter.
Psykisk medicin
Der findes mange forskellige slags psykisk medicin (alment kendt som psykofarmaka). Mange kender måske til anti-depressiv eller ADHD-medicin, men der mange flere slags. Fælles for de mange typer af psykofarmaka er dog at det desværre ikke er 100% sikkert at det virker. Det er noget psykiaterne er meget opmærksomme på, og derfor kan man godt være ude for at prøve forskellige typer medicin af under behandlingen.
Rådgivning til dig
Skal du måske selv bruge rådgivning?
Går du og har nogle problemer du ikke hvad hvordan du skal håndtere, kan du på psykiatrifondens hjemmeside. Her kan du blandt andet læse om Mathilde der slap af med hendes angst gennem psykologhjælp. På deres hjemmeside kan du også få anonym rådgivning og undersøge om du måske selv har brug for hjælp fra andre.