• Løn – hvis du har almindeligt job, bijob eller studiejob får du løn udbetalt. Skriv det beløb du i gennemsnit får ind på kontoen hver måned. Brug evt. Skats hjemmeside – Hvad får jeg udbetalt – Husk at regne din SU med hvis du får det, da du kun kan bruge dit skattefradrag én gang.
• SU – skriv beløbet efter skat (dvs. det der går ind på din konto hver måned)
  (Du kan læse mere om SU længere nede under ‘Hvordan får man penge?’)
• Boligstøtte – hvis du har søgt boligstøtte, får du en ekstra indtægt hver måned. Du kan se i opgørelsen fra Udbetaling Danmark i e-boks, hvor meget du får hver måned. (Link: Sådan søger du boligstøtte)
• SU-lån: Hvis du ikke kan få dine penge til at slå til, kan du søge om SU-lån. Det er penge du får udbetalt hver måned sammen med din SU, og som du skal betale tilbage til staten når du er færdig med at studere. Det er som regel bedre at tage SU-lån, end at bruge fx kassekreditten, hvis du får en uventet regning, da renten på SU-lån er relativt lav. (Læs mere om SU-lån længere nede under ‘Hvordan får man penge?’).
• Andet: Får du penge andre steder fra? Forældre, bedsteforældre og andre giver dig måske nogle gange pengegaver, MEN du skal kun tælle det med i dit budget, hvis det er noget du får fast hver måned.

• Bolig og boligudgifter: Husleje + udgifter til el, vand og varme (+ nogle gange TV-pakke og wifi)
  Din husleje er som regel den største udgift du har om måneden. Det er svært at finde et sted man har råd til at bo, når man er ung og har en lav indtægt. Som tommelfingerregel må din husleje ikke være mere end en tredjedel af din samlede månedlige indtægt. Hvis den er højere, bør du overveje om du kan finde noget billigere, få en roommate eller få boligstøtte.

• Transport: Det er meget forskelligt hvor mange transportudgifter man har som ung. Måske har du en cykel, som skal vedligeholdes, et rejsekort, et månedskort eller en bil. Måske tager du nogle gange en taxa hjem fra byen. Husk at regne det hele med. Mange udgifter til transport fx rejsekort-opfyldning eller grøn ejerafgift på bilen, betales kun nogle gange om året, så du kan dividere det ud for at få den månedlige pris.

• Forsikringer – ansvar, indbo og ulykke er et minimum (Link: Få styr på forsikringer). Som studerende kan du tit få billige forsikringer gennem din fagforening, og mange forsikringsselskaber har billige studie- eller ungdomsforsikringer.

• Fagforening – Det er tit gratis eller meget billigt at være medlem, så længe du er studerende. (Link: Fagforening)

• A-kasse: Det er som regel gratis eller meget billigt at være medlem, så længe du er studerende.

• Licens – det er lovpligtigt at betale licens. Husk at regne det med (i 2021: 52 kr. pr. måned).

• Telefonregning – der kan være mange penge at spare på at få et billigt abonnement. Tjek de forskellige teleselskaber for at finde noget der passer dig.

• Internet – Hvis du ikke betaler det gennem din husleje, er det en del af dine faste udgifter. Du kan overveje om det kan betale sig at få mere data i dit mobilabonnement, og droppe det traditionelle wifi i din bolig.

• Andre faste udgifter: Der er flere faste udgifter som du måske har, og dine venner ikke har. Kig på listen herunder, og tænk over om du har andre ting, du betaler til fast:
  • Musiktjeneste – Spotify har studierabat, og YouSee-mobilabonnementer har inkluderet musiktjeneste. Der kan være penge at spare, hvis du kigger dig godt for.
  • Streamingtjenester: Netflix, HBO, Disney+, Viaplay, Mofibo m.fl.
    Streamingtjenester er god underholdning, men det kan være en dyr affære. Husk at opsige det du ikke bruger, og nøjes evt. med at have en tjeneste ad gangen, eller del med din roommate, kæreste eller familie.
  • Fitness-abonnement, kontingent til fritidsaktiviteter og lign. Overvej evt. om du kan træne derhjemme, i naturen eller løbe/cykle/gå med en ven. Et fitness-abonnement kan være dyr udgift, når man har en lav indkomst.
  • Sygesikring Danmark: Det kan være en god investering at være med i Sygesikring Danmark, selvom man er ung. Når man er medlem, er det gratis at gå til almindelig tandlæge, og der gives tilskud til kontaktlinser, briller, fysioterapeut, rejsevaccinationer og lignende.
  • Officepakke-abonnement – du kan få det billigere som studerende.
  • Kontaktlinseabonnement

• Mad og dagligvarer: Her skal du regne hvad du forventer at bruge på mad og dagligvarer i løbet af en måned. Det er alt fra mad i supermarked til pizza med vennerne, øl i fredagsbaren og mere dagligdagsting som toiletpapir, opvaskemiddel og shampoo.

• Det kan være en god idé at lave en madplan, og kun handle ind én eller få gange om ugen, så du ikke bliver fristet til at købe ekstra ting, når du handler. Gem evt. dine boner, så du ved hvor meget du bruger. Husk de små ting: en kop kaffe på café, kantinemad eller lignende løber hurtigt op.

Det kan være svært at vide hvad det koster for dig, men prøv at kigge på dit kontoudtog i banken (Link: Sådan bruger du netbank), få hjælp af en app (fx Spiir), eller brug tommelfingerreglerne nedenfor som udgangspunkt:

• Under 1.000: Du er meget omhyggelig med at lægge en billig madplan, og skralder måske en del af din mad. Du deler måske madudgifter med nogen der af det på samme måde som dig, og nyder evt. godt at fællesspisning på kollegiet eller mors kødgryder i ny og næ.
• 1000-1.500 om måneden: Du er sparsommelig, og kigger tit efter gule tilbudsmærker i supermarkedet. Hvis du spiser med vennerne, laver I mad sammen derhjemme, og du ved at forfester og fredagsbar er billigere end fester og byture. Måske har du en roommate eller kæreste, som du deler udgifter med.
• 1500-2.000 om måneden: Du har lidt flere penge at gøre med, og kan godt lide at komme ud at spise en gang imellem, og købe enkelte drinks i byen. Du er opmærksom på hvad du køber, men kan godt lide andet en pasta med ketchup. Måske bor du alene og har derfor helt naturligt lidt flere udgifter til mad og dagligvarer.
• 2000-2.500 om måneden: Du tænker ikke så meget over hvad maden i supermarkedet koster, og køber måske også nogle gange økologisk. Eller måske er du glad for at tage ud at spise af og til, eller drikke lidt flere drinks i byen.
• Over 2.500 om måneden: Du har et madbudget der svarer til at være voksen, og få fuld løn, så forhåbentlig har du en god indtægt. Alternativt har du måske et barn der også skal have mad. Eller også er du glad for at gå i byen, og bruger en del penge på barer og diskoteker. Hvis du har en lav indtægt, anbefales det at sætte forbruget ned.

• Diverse: Diverse er endnu svære end dagligvarer at beregne, fordi den dækker over mange ting: studiebøger, tøj, sko, elektronik, gaver, ferier, biografture, isenkram, frisør, tandlæge, smykker, medicin, fysioterapeut og lignende er alle en del af din diverse. Som ung og/eller studerende har du typisk ikke mere end 1.000-1.500 kr. til diverse om måneden, og det kan være svært at overholde. Hold derfor godt øje med hvad du køber, og overvej gerne en ekstra gang om du har brug for det. Dit diverse-beløb bliver typisk sat efter hvor mange penge der er tilbage, når dine øvrige udgifter er betalt. Hvis det er under 1.500 kr. skal du overveje at øge din indtægt, da det ellers kan være for urealistisk at holde, og du risikerer at din økonomi skrider.
• Opsparing: Det er ikke mange unge og/eller studerende der kan, men nogle har høj nok indtægt til at lægge lidt penge til side hver måned, når deres udgifter er betalt. Det er en rigtig god buffer at have hvis din cykel eller dine tænder går i stykker, eller du skal have råd til studietur eller ferie. Overvej derfor om du kan øge din indtægt eller sænke dine udgifter lidt, så der bliver råd til at lægge lidt penge til side hver måned.