Flytte hjemmefra

Flytte hjemmefra

Det at skulle til at flytte hjemmefra for første gang er et stort skridt, og der er mange ting man skal have styr på. På den side har vi samlet en liste af de vigtigste ting at have styr på for at flytte hjemmefra. Som supplement kan du gå til ‘Andres erfaringer’ og læse om folks erfaringer med at flytte hjemmefra.

For at flytte hjemmefra skal du…

Få styr på dine penge

Når du flytter ud, skal du selv lave et budget. Hvor mange penge har du? Og hvordan vil du bruge dem hver måned?

Finde en lejlighed

Hvordan finder man en god lejlighed? Hvad må en lejlighed koste? Og hvilke muligheder har man?

Skaffe sig penge

SU, lån og/eller studiejob. Der er mange måder at skaffe penge på til at betale for sin lejlighed og sit forbrug. Nogle bedre end andre i forskellige situationer.

Kende dine forsikringer

Hvilket forsikringer skal du have? Og hvorfor er det vigtigt at have styr på?

Få styr på dine penge

At lægge et budget

For at få styr på dine penge er det nødvendigt at lægge et budget. Et budget sammenligner dine indtægter og udgifter, så du ved hvad du har råd til hver måned. Ved at lægge et budget kan du sikre dig at du har råd til alt fra husleje til fredagsbar, uden at skulle bekymre dig om at få mad på bordet. Som ung har man som regel ikke ret mange penge, og derfor er det ekstra vigtigt at holde styr på dem, så man kan betale sine faste udgifter.

Skrevet af: Kathrine D.
Oddershede, økonom

Sådan laver du et budget:

Nedenstående er en step-by-step plan til at lægge et budget. Alle beløb skal skrives pr. måned. Brug evt. excel-skabelonen til højre til selv at udfylde dit budget. Prøv at være så præcis som muligt, men hvis du er i tvivl så rund hellere lidt ned. 

Indtægter er alle penge der går ind på din konto fra forskellige job, offentlige ydelser eller lignende. Klik her for at se eksemplerne

  • Løn – hvis du har almindeligt job, bijob eller studiejob får du løn udbetalt. Skriv det beløb du i gennemsnit får ind på kontoen hver måned. Brug evt. Skats hjemmeside – Hvad får jeg udbetalt – Husk at regne din SU med hvis du får det, da du kun kan bruge dit skattefradrag én gang.
  • SU – skriv beløbet efter skat (dvs. det der går ind på din konto hver måned)
    (Du kan læse mere om SU længere nede under ‘Hvordan får man penge?’)
  • Boligstøtte – hvis du har søgt boligstøtte, får du en ekstra indtægt hver måned. Du kan se i opgørelsen fra Udbetaling Danmark i e-boks, hvor meget du får hver måned. (Link: Sådan søger du boligstøtte)
  • SU-lån: Hvis du ikke kan få dine penge til at slå til, kan du søge om SU-lån. Det er penge du får udbetalt hver måned sammen med din SU, og som du skal betale tilbage til staten når du er færdig med at studere. Det er som regel bedre at tage SU-lån, end at bruge fx kassekreditten, hvis du får en uventet regning, da renten på SU-lån er relativt lav. (Læs mere om SU-lån længere nede under ‘Hvordan får man penge?’).
  • Andet: Får du penge andre steder fra? Forældre, bedsteforældre og andre giver dig måske nogle gange pengegaver, MEN du skal kun tælle det med i dit budget, hvis det er noget du får fast hver måned.

Der er mange faste udgifter som du skal have styr på som ung. Faste udgifter betales som et fast beløb, enten hver måned, hvert kvartal eller hvert år. Husk at skrive hvad det koster pr. måned. (Hvis noget fx betales hvert kvartal, kan du dividere med 3, for at få den gennemsnitlige månedlige udgift). Klik her for at se eksemplerne

  • Bolig og boligudgifter: Husleje + udgifter til el, vand og varme (+ nogle gange TV-pakke og wifi)
    Din husleje er som regel den største udgift du har om måneden. Det er svært at finde et sted man har råd til at bo, når man er ung og har en lav indtægt. Som tommelfingerregel må din husleje ikke være mere end en tredjedel af din samlede månedlige indtægt. Hvis den er højere, bør du overveje om du kan finde noget billigere, få en roommate eller få boligstøtte.
  • Transport: Det er meget forskelligt hvor mange transportudgifter man har som ung. Måske har du en cykel, som skal vedligeholdes, et rejsekort, et månedskort eller en bil. Måske tager du nogle gange en taxa hjem fra byen. Husk at regne det hele med. Mange udgifter til transport fx rejsekort-opfyldning eller grøn ejerafgift på bilen, betales kun nogle gange om året, så du kan dividere det ud for at få den månedlige pris.
  • Forsikringer – ansvar, indbo og ulykke er et minimum (Link: Få styr på forsikringer). Som studerende kan du tit få billige forsikringer gennem din fagforening, og mange forsikringsselskaber har billige studie- eller ungdomsforsikringer.
  • Fagforening – Det er tit gratis eller meget billigt at være medlem, så længe du er studerende. (Link: Fagforening)
  • A-kasse: Det er som regel gratis eller meget billigt at være medlem, så længe du er studerende.
  • Licens – det er lovpligtigt at betale licens. Husk at regne det med (i 2021: 52 kr. pr. måned).
  • Telefonregning – der kan være mange penge at spare på at få et billigt abonnement. Tjek de forskellige teleselskaber for at finde noget der passer dig.
  • Internet – Hvis du ikke betaler det gennem din husleje, er det en del af dine faste udgifter. Du kan overveje om det kan betale sig at få mere data i dit mobilabonnement, og droppe det traditionelle wifi i din bolig.
  • Andre faste udgifter: Der er flere faste udgifter som du måske har, og dine venner ikke har. Kig på listen herunder, og tænk over om du har andre ting, du betaler til fast:
    • Musiktjeneste – Spotify har studierabat, og YouSee-mobilabonnementer har inkluderet musiktjeneste. Der kan være penge at spare, hvis du kigger dig godt for.
    • Streamingtjenester: Netflix, HBO, Disney+, Viaplay, Mofibo m.fl.
      Streamingtjenester er god underholdning, men det kan være en dyr affære. Husk at opsige det du ikke bruger, og nøjes evt. med at have en tjeneste ad gangen, eller del med din roommate, kæreste eller familie.
    • Fitness-abonnement, kontingent til fritidsaktiviteter og lign. Overvej evt. om du kan træne derhjemme, i naturen eller løbe/cykle/gå med en ven. Et fitness-abonnement kan være dyr udgift, når man har en lav indkomst.
    • Sygesikring Danmark: Det kan være en god investering at være med i Sygesikring Danmark, selvom man er ung. Når man er medlem, er det gratis at gå til almindelig tandlæge, og der gives tilskud til kontaktlinser, briller, fysioterapeut, rejsevaccinationer og lignende.
    • Officepakke-abonnement – du kan få det billigere som studerende.
    • Kontaktlinseabonnement

Hvis du har gæld til fx afbetaling på telefon eller briller, skal du huske at sætte penge af til at betale det af hver måned. Hvis du kan betale for tingene kontant, er det som regel billigere samlet set, men mange optikere, teleselskaber og lignende har billige/gratis finansieringsmuligheder, hvis du ikke lige har pengene i hånden. Husk at tjekke omkostninger på lånene, og spørg evt. nogen til råds inden du optager gæld. Læs om lån længere nede

Variable udgifter koster ikke det samme hver måned, men du er alligevel nødt til at sætte penge af til det, så du kan få mad på bordet og studiebøger i tasken. 
Klik her for at se eksemplerne

  • Mad og dagligvarer: Her skal du regne hvad du forventer at bruge på mad og dagligvarer i løbet af en måned. Det er alt fra mad i supermarked til pizza med vennerne, øl i fredagsbaren og mere dagligdagsting som toiletpapir, opvaskemiddel og shampoo.
  • Det kan være en god idé at lave en madplan, og kun handle ind én eller få gange om ugen, så du ikke bliver fristet til at købe ekstra ting, når du handler. Gem evt. dine boner, så du ved hvor meget du bruger. Husk de små ting: en kop kaffe på café, kantinemad eller lignende løber hurtigt op.

Det kan være svært at vide hvad det koster for dig, men prøv at kigge på dit kontoudtog i banken (Link: Sådan bruger du netbank), få hjælp af en app (fx Spiir), eller brug tommelfingerreglerne nedenfor som udgangspunkt:

  • Under 1.000: Du er meget omhyggelig med at lægge en billig madplan, og skralder måske en del af din mad. Du deler måske madudgifter med nogen der af det på samme måde som dig, og nyder evt. godt at fællesspisning på kollegiet eller mors kødgryder i ny og næ.
  • 1000-1.500 om måneden: Du er sparsommelig, og kigger tit efter gule tilbudsmærker i supermarkedet. Hvis du spiser med vennerne, laver I mad sammen derhjemme, og du ved at forfester og fredagsbar er billigere end fester og byture. Måske har du en roommate eller kæreste, som du deler udgifter med.
  • 1500-2.000 om måneden: Du har lidt flere penge at gøre med, og kan godt lide at komme ud at spise en gang imellem, og købe enkelte drinks i byen. Du er opmærksom på hvad du køber, men kan godt lide andet en pasta med ketchup. Måske bor du alene og har derfor helt naturligt lidt flere udgifter til mad og dagligvarer.
  • 2000-2.500 om måneden: Du tænker ikke så meget over hvad maden i supermarkedet koster, og køber måske også nogle gange økologisk. Eller måske er du glad for at tage ud at spise af og til, eller drikke lidt flere drinks i byen.
  • Over 2.500 om måneden: Du har et madbudget der svarer til at være voksen, og få fuld løn, så forhåbentlig har du en god indtægt. Alternativt har du måske et barn der også skal have mad. Eller også er du glad for at gå i byen, og bruger en del penge på barer og diskoteker. Hvis du har en lav indtægt, anbefales det at sætte forbruget ned.
  • Diverse: Diverse er endnu svære end dagligvarer at beregne, fordi den dækker over mange ting: studiebøger, tøj, sko, elektronik, gaver, ferier, biografture, isenkram, frisør, tandlæge, smykker, medicin, fysioterapeut og lignende er alle en del af din diverse. Som ung og/eller studerende har du typisk ikke mere end 1.000-1.500 kr. til diverse om måneden, og det kan være svært at overholde. Hold derfor godt øje med hvad du køber, og overvej gerne en ekstra gang om du har brug for det. Dit diverse-beløb bliver typisk sat efter hvor mange penge der er tilbage, når dine øvrige udgifter er betalt. Hvis det er under 1.500 kr. skal du overveje at øge din indtægt, da det ellers kan være for urealistisk at holde, og du risikerer at din økonomi skrider.
  • Opsparing: Det er ikke mange unge og/eller studerende der kan, men nogle har høj nok indtægt til at lægge lidt penge til side hver måned, når deres udgifter er betalt. Det er en rigtig god buffer at have hvis din cykel eller dine tænder går i stykker, eller du skal have råd til studietur eller ferie. Overvej derfor om du kan øge din indtægt eller sænke dine udgifter lidt, så der bliver råd til at lægge lidt penge til side hver måned.

Når du har lagt alle dine indtægter fra og trukket alle dine udgifter fra, får du et resultat. Brug evt. skabelonen til at hjælpe dig. Hvis resultatet er i plus har du penge tilbage, og du kan evt. sætte lidt flere penge af til mad, diverse eller opsparing. Hvis beløbet er i minus har du et problem. Det kan løses ved at hæve din indtægt (fx ved et studiejob, SU-lån eller lignende) eller ved at mindske dine udgifter (fx ved at sætte mad eller diverse ned, opsige streaming eller fitness, eller ved at finde et billigere mobilabonnement, eller billigere forsikringer).

Finde en lejlighed

At finde et sted at bo

Det kan være overvældende at finde et sted at bo, især hvis det er din første gang, og du skal til at flytte hjemmefra. Der er heldigvis folk der står klar til at hjælpe dig hele vejen og massere af muligheder, så der skal nok være noget der passer til lige præcis dig.

Vi har i det følgende samlet nogle af de spørgsmål du kan have i forbindelse med at finde en lejlighed for at gøre det nemmere for dig.

En løsning på alle dine boligproblemer kunne dog være BoligZonen, som er en af Danmarks største boligportaler med over 15.000 ledige lejeboliger, heriblandt et hav af billige studieboliger. (Og de har også en masse gode tips til at flytte hjemmefra og tricks til at bo sammen med en roomate), se mere på links herunder:

Hvad koster det at flytte hjemmefra?

Hvordan finder man en roomie, og hvilke roomie regler er gode at have?

BoligZonens Roomie-kontrakt og rengøringsskema

Skrevet af: Kasper M.
Eriksen.

Det mest åbenlyse sted at lede efter en lejlighed er over internettet. Der findes utallige store hjemmesider hvor du kan filtrere gennem tusindvis af lejligheder for at finde den der lige netop passer til dig. Det kunne for eksempel være sider som boligportal.dk eller lejebolig.dk. Det er nogle super gode hjemmesider til at komme i kontakt med lejere og hjemmesiderne kan give et godt overblik over de muligheder der er for lejligheder og de kan give dig en bedre fornemmelse af hvad det egentligt koster. Uanset hvad er det en god ide at ringe til den eller dem der administrer den lejlighed du er interesseret i. De kan hjælpe dig med at forstå præcis hvordan alting fungere og hvordan virkeligheden ser ud for lige netop din lejlighed.

Det mest håndgribelige tal i forbindelse med leje af lejlighed er den månedlige leje, men dette tal fortæller ikke alt. For eksempel indebærer denne ikke altid forbrug dvs. vand, varme og el. Dette forbrug betales oftest aconto. Det betyder at lejeren har sat et fast beløb der skal betales hver måned, men som så afregnes når lejeren ved hvor meget forbrug du har brugt den måned. Desuden skal man også betale en indflytningspris når man flytter ind i lejligheden. Denne indflytningspris indebærer oftest: Den første måneds leje, de tre sidste måneders leje og hvad der svarer til tre måneders leje i depositum. Som tommelfingerregel svarer indflytningsprisen til ca. 7 måneders leje. Det er vigtigt at huske på at indflytningsprisen ikke er en egentlig udgift. Depositummet får du tilbage når du flytter ud og den første og de sidste tre måneders leje skulle du alligevel betale for, men din opsparing kommer til at tage et rimeligt stor slag når du flytter ind så det skal du være forberedt på.

Hvis du har sat dine øjne på et meget eftertragtede område, så som midtbyen, kan du sagtens komme ud for at de lejligheder du finder, koster mere end du lige forventede. Der er heldigvis mange muligheder for hvad du kan gøre ved det. Du er muligvis kvalificeret til boligstøtte. Du kan læse mere om hvad boligstøtte er og hvordan du søger det her. Ellers kunne det være en ide at flytte ind i en lejlighed sammen med nogen. Det er næsten altid billigere at bo flere sammen (og meget sjovere). Hvis du er ved at tage en uddannelse, kan du også tage et SU-lån. Du kan læse mere om alle de forskellige typer af lån på vores hjemmeside længere nede – men tænk altid en ekstra gang før du tager et lån.

Skaffe sig penge

SU, lån eller studiejob?

Mange muligheder

Som ung studerende er der mange måder at få penge på. Man kan tage et lån, men i så fald skal man overveje hvilken slags lån, og huske at det ikke er gratis at tage et lån – langt fra. Man kan også få sig et studiejob, hvis man synes at det er nødvendigt at subblere SU’en med en ekstra månedlig indtægt. Man skal dog overveje om man har tid til både at studere og arbejde, hvis man også vil have et socialt liv.

Skrevet af: Kristian D.
Oddershede.

Få SU

Der er flere måde at skaffe penge som ung. Hvis du skal i gang med at studere kommer du til at få SU ligemeget hvad. SU er en pose penge man får udleveret så længe man er i gang med at studere, og beløbet er højere når man er flyttet hjemmefra. Hvis du vil læse mere om SU og hvordan du anmoder om SU kan du gøre det på SU.dk ved at klikke her.

Få et studiejob

Hvis du vil supplere SU’en, fordi der ikke helt er nok penge til at dit budget kan køre rundt, kan du have et job ved sidenaf. Denne type job kaldes et studiejob og mange har et på mellem 8-16 timer om ugen sideløbende med at de studerer.
Nogle studiejobs indvolvere primært arbejde i weekenderne og andre jobs består mest af aftenvagter i hverdagene. Vil du læse mere om hvordan man laver en god jobansøgning til et studiejob så tryk her. fortsæt læsning

Hvis man skal have et studiejob skal man være meget opmærksom på at det kræver et overskud. Hvis man vælger at have et studiejob skal man sørge for man stadig har tid til at gå i skole ved sidenaf, så det ikke påvirker ens uddannelse. Et studiejob kan være ved det lokale supermarked, men det kan også studierelevant. Det betyder at det er et job der hænger sammen med den uddannelse man er i gang med. Det kan f.eks. være at en lægestuderende for job hos et hospital, hvor han skal gøre rent. Et studierelevant job kan være mere motiverende, end et tilfældigt studiejob, og det giver mulighed for at få noget erfaring, som bliver brugbar senere. 

Tage et lån

En anden måde at skaffe penge på er ved at tage et lån. Når man tager et lån er der mange forskellige typer af lån. Kviklån er et lån hvor man lynhurtigt får penge mellem hænderne, men de er meget dyre og man skal betale en helt masse ekstra penge for at tage et kviklån. Den billigste type af lån du kan tage er et SU-lån. Ved et SU-lån er renten lav, og det vil sige du ikke skal betale særligt meget mere tilbage, end det du selv fik da du tog lånnet i første omgang. Inden du tager et lån bør du være opmærksom på hvad forudsætningerne er for lånet, tænk over disse ting før du tager et lån. Her er en forsimplet oversigt over de forskellige typer af lån

SU-lån

SU-lån er det billigste lån du kan tage som studerende. Renten er typisk 4% per år, og det betyder at det, som det koster dig at tage lånet, altså det ekstra du skal betale tilbage, er meget lidt. Du kan læse mere om SU-lån her.

Kvik-lån

Et kviklån er et lån du hurtigt kan tage online og ofte ikke er på mere end op til 10.000 kr. Kviklån har en kort tilbagebetalingsperiode hvilket betyder at dens ÅOP bliver meget høj, fordi det som udgangspunkt er tanken man betaler det tilbage relativt hurtigt. Kviklån er den dyreste type af lån du kan lave. Inden du overvejer kviklån bør du kigge her.

Forbruger-lån

Et forbruger-lån tages online ligesom et kviklån, men er ofte for højere beløber end kviklån og er sjældent ligeså dyre, da blandt andet fordi tilbagebetalingsperioden er længere. 

Bank-lån

Banklån er de store lån du ofte tager ved at møde op i din bank og underskrive nogle papirer, typisk med intentionen om at låne til at bygge et hus eller lignende.